Danskerne i FINAL 4 i SALING Champions League

oktober 11, 2021

Finalen i SAILING Champions League 2021 var spektakulær på mange måder. Stævnet blev afholdt i Porto Cervo. Vejret var ekstremt, og der blev helt ekstraordinært sejlet inde i havnen. KDY endte i Final 4, i et utrolig stærkt felt og tager en samlet 4. plads.

Det var 8. gang at der blev afviklet SAILING Champions League (SCL). I år var Danmark repræsenteret ved KDY og Bandholm Sejlklub. Det var det finske hold fra Esbo Segelförening, der vandt finalen. Klubben som også er finske mester fra 2020 i den finske sejlsportsliga. Det er første gang at den finske klub deltager.

#1 Esbo Segelförening, fra Finland

#2 Seglervereinigung Kreuzlingen, fra Schweiz 

#3 Flensburger Segel-Club fra Tyskland

#4 Royal Danish Yacht Club 

#14 Bandholm Sejlklub

Thomas Hartvig fortæller fra Porto Cervo “Det har været blæsevejr, og vi har kun sejlet inde i havnen – første gangs i Costa Smeralds (værtsklubben, red.) historie, hvor tilladelsen blev givet af den italienske kystvagt. Det er blevet til at der sejles 3 omgange, i stedet for to, men stadig super tætte og spændende sejladser”. 

Endnu mere spændende var det selvsamme hold, KDY endte på en fjerdeplads i søndagens sejladser og dermed sejlet sig i finale 4. et format hvor de 4 bedste hold sejler om den samlede sejr og hvor at det samlede vindende hold har et point med, mens de tre andre ikke har. Dermed er det muligt for det vindende hold at sikre sig den samlede sejr ved første sejlads. KDY laver tre 3. plads og en prik i finalen, og det var ikke nok til at vælte hverken tyskerne, schweizerne eller den finske besætning af podiet, og får dermed stævnets 4. plads. 

En placering som de er meget tilfredse med. Det var et stærkt felt, og det var uden tvivl verdens bedste klubhold der var samlet i Porto Cervo denne weekend. 

KDY stillede med:

  • Thomas Hartig, Henrik Jensen, Jeppe Blak-Lunddahl og Niels GRamkov

Bandholm stillede med:

  • Bo Schülein, Peter Ammundsen, Kasper Skivern og. Rasmus Harsaa

Ved SCL -finalen var 29 klubber fra 15 europæiske lande repræsenteret: Østrig, Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Schweiz og for første gang Tyrkiet .

Se den samlede stillinger her: https://scl2021.sapsailing.com/gwt/Home.html#/regatta/leaderboard/:eventId=f98b7dc9-1d54-4c14-a07d-85c4cb1533ba

Nynne Desirée Ammundsen 


mob. 2856 5180 

@sejlsportsligaen
sejlsportsligaen.dk
#sejlsportsligaen