Frederikshavn suveræn ligamester 2016

september 18, 2016

Sejlsportsligaen 2016 sluttede søndag i Skovshoved med Frederikshavn Sejlklub som ny dansk mester for sejlklubber.

Dermed forlader ligatrofæet for første gang Øresundskysten for i stedet det næste år at pryde væggen i en mindre nordjysk sejlklub med cirka 100 medlemmer. 

Men det er IKKE størrelsen, det kommer an på i- det er evnen til at præstere, når det gælder, i en liga, der hele tiden vokser i kvalitet. Den evne besidder den Frederikshavns erfarne og sammensejlede Melges-besætning bestående af Søren Steen, Rasmus Damsgaard, Rasmus Melsen og skipper Kris Houmann – fire sejlere, der nu to år i træk har udgjort den gennemgående stamme i nordjydernes ligabesætning.

Hellerup Sejlklub vindet årets sølvmedaljer i ligaen. Før stævnet i Skovshoved lå Hellerup side om side med Frederikshavn – men finalestævnet blev en tung omgang for Hellerup, der for første gang i år ikke formåede at komme med i FINAL 6. En 8. plads var dog stadig nok til at fastholde DM-sølvet for 2014-mestrene.

Bronzemedaljerne blev først afgjort i sæsonens allersidste sejlads, hvor KDY med en sejr rykkede op på andenpladsen ved Skovshoved-stævnet – og dermed lige præcis forbi Kerteminde og Faaborg i den samlede DM-slutstilling. 

Her er slutstillingen i Sejlsportsligaen 2016