KDY OG BANDHOLM SEJLER MOD EUROPAS BEDSTE KLUBHOLD TIL SAILING CHAMPIONS LEAGUE FINAL I PORTO CERVO

oktober 8, 2021

KDY og Bandholm sejler i denne weekend med i Finalen i SAILING Champions League. Sæsonen 2021 er ved at være slut for mange nationale sejlsportsligaer, men højdepunktet på europæisk plan venter stadig. Stævnet finder sted fra 7. til 10. oktober 2021 i Porto Cervo på Sardinien. De bedste 31 sejlklubber fra 16 lande vil konkurrere om titlen “Årets bedste klubhold” ved værtsklubben Yacht Club Costa Smeralda. 

Lørdag og søndag sender SailTracks LIVE og dette deles via Sejlsportsligaens FB side.

Danmarks er i år velrepræsenteret af Bandholm Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub. Thomas Hartvig fra Kongelig Dansk Yachtklub udtaler inden stævnet: “Vi tror vi har gode muligheder med vejret der lover vind alle dage.”. Vejret har været meget blæsende, og det har betydet at det først i dag fredag at sejlerne sendes på vandet. 

Holdopstillingen er som følger:

KDY stiller med: Thomas Hartvig, Jeppe Blak-Lunddahl, Niels Gramkov og Henrik Jensen.

Bandholm stiller med: Bo Schülein, Kasper Skiveren, Peter Ammundsen og Rasmus Harsaae.

Deltagende hold findes her: https://sailing-championsleague.com/participating-clubs-for-porto-cervo/

For mange klubber fra National Sailing Leagues er finalen i SAILING Champions League (SCL) sæsonens højdepunkt. At konkurrere mod de bedste klubber fra Europa over fire dage ud for Costa Smeraldas kystlinje er i øverste position på de fleste ligasejleres personlige ønskeliste.

KDY direkte til finalen og Bandholm via kvalifikation
De 31 bedste klubber fra 16 europæiske lande kommer til SCL -finalen fra: Østrig, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Sverige, Schweiz og for første gang Tyrkiet. 13 klubber, herunder KDY er direkte kvalificerede til finalen i Porto Cervo som nationale mestre i deres National Sailing League fra det foregående år. De andre 12 klubber sikrede deres startplads ved SCL Qualifier i Kiel, Tyskland, i juli. Her deltog Bandholm Sejlklub og endte på en flot 4. plads. De resterende pladser blev tildelt som wild cards. 

Op til 76 løb er planlagt fra torsdag til søndag ved Yacht Club Costa Smeralda. Efter kvalifikationsrækken, der starter torsdag kl. 13.30 og slutter søndag omkring middagstid, rykker de fire bedste klubber ind i den såkaldte “Final Four”. I op til de fire sidste løb afgøres det, hvilken klub der vinder SAILING Champions League 2021, og hvis navn vil blive indgraveret som den ottende vinder på sølvpokalen.

Danmark har tidligere været med i finalen, og håbet er at det gentager sig i år1

Som sædvanlig sendes SailTracks løbene live på YouTube lørdag og søndag fra 12:00 til 16:00. De britiske sejleksperter Andy Rice og Mark Rhodes vil kommentere løbene fra studiet. 

Tidspunkter for live stream:

  • Lørdag d. 9. oktober:       12:00 to 16:00hrs
  • Søndag d. 10. oktober:    12:00 to 16:00hrs (finale race: ca. 15:00 til 16:00) 

Følg live stream på YouTube og på Sejlsportsligaens egen FB-side her: https://www.facebook.com/sejlsportsligaen

Nynne Desirée Ammundsen 


mob. 2856 5180