Lørdag aften var et kapitel for sig..

august 30, 2021

Søndagen blev ligeledes speciel da Youngsters måtte se sig slået, for første gang i denne sæson. Stævnet blev afviklet i Aarhus Internationale Sejlsportscenter med X-Yacht Gold Cup sideløbende. Lørdag aften blev en hyldest til WOW og alle #happymoms, sidstnævnte var på scenen med 400 klappede gæster til fællessang.

Kvinderne på toppen

Der har været en weekend i kvindernes tegn, af flere årsager. TEAM SALT fra Aarhus holdt spændingen til det sidste, og kunne i sidste flight slå YOUNGSTERS ONE, og tage stævnesejren lige foran næsten på dem. Weekenden over har de to holdt været á point, men en enkelt 4. plads til Y ONE lørdag var afgørende, og gav lige præcis TEAM SALT den lillefinger der skulle til, for at de tog en arm. Ingen tvivl om at der blev sejlet tæt. 

Happymoms, de benhårde ladies fra KDY, viste både gode takter på banen, men bestemt også til den store festmiddag lørdag aften, hvor alle vinderne fra X-Yacht Gold Cup blev hyldet. Happymoms er en del af Sejlsportsligaens WOW-koncept, og for at markere den tendens Sejlsportsligaen mærker med stigende antal kvindehold, stod de på scenen med en X-Yacht WOW sang. Ingen tvivl om at alle 400+ spisende gæster, nu alle ved hvad WOW er.

Happymoms fortæller om stævnet og deres placering “Vi var super glade for at kunne gentage vores 3. Plads fra sidste år og festen lørdag aften blev et kapitel for sig med sang fra scenen og dans med sejleren fra X-Xacht Gold Cup.  Vi glæder til næste WOW stævne i Sundby, og til at komme “hjem” til Århus i 2022″, Neel Thau.

Aarhus leverer igen!

Aarhus Internationale Sejlsportscenter lagde rammerne til endnu et fantastisk arrangement, og søndag eftermiddag blev vinderne af dette 4. stævne kåret samt de OVERALL vindere blev også fundet. Bugten tog sig ud fra din bedste side, faciliteterne og folkene bag var igen med på at levere noget af det bedste.

Stævnevindere, 4. stævne Aarhus:

  1. TEAM SALT
  2. YOUNGSTERS ONE
  3. HAPPY MOMS

Generelt har YOUNGSTERS ONE ikke været til at slå i denne sæson, og en enkelt 4. plads til dette 4. stævne, kom bag på alle. Det rykker dog ikke ved den samlede placering, hvor de overlegent bliver nr. 1. Piraterne fra Thurø rykkede efter et imponerende stævne i Oure top i tabellen og bliver nr.  2 i den samlede stilling, med TEAM SALT lige i hælene på en 3. plads. 

Vinder 2021, 2. division

  1. YOUNGSTERS ONE
  2. THURØ PIRATES
  3. TEAM SALT

Se alle resultaterne på SAP Sailing