Bandholm tager endnu en sejr

juni 24, 2018

Kerteminde Sejlklub har nu været værter for Sejlsportsligaen de seneste to weekender, og der er ingen tvivl om det har været en succes. Henrik Mølh fortæller, hvordan ”vi som klub virkelig brænder for et koncept som Sejlsportsligaen. Det er så attraktivt og byder på en masse intense sejladser, action på vandet og så ligeledes publikumsvenligt, som er sjældent for sejlsporten. Den lokale opbakning har været så overvældende, og folk er blevet budt på det bedste fra vores lokale specialiteter, alt fra juice til marcipan og vi kunne ikke have gjort det uden den opbakning”, siger en glad stævnearrangør.

Holdet som blev overrasket

Bogense sejlede sidste år med i 1. division, og de viser med weekendens sejladser at det er der de gerne vil sejle igen. Bogenses trup var (næsten) den kendte besætning med Ulrik Meyer Nielsen som rorsmand og videre Ulrik Kärill, Mads Nielsen og Kasper Grønbek. Holdet fra Bogense var selv lidt overraskede over dagens resultatet, men er selvfølgelig glade for en podieplads. ”Selv er vi noget overraskede over at vi kunne klare os så godt i den lette vind. Der er ingen tvivl om at vinden har været svigende og det har været udfordrende og så særligt da vinden forsvandt var vi noget spændt på om vi kunne holde placeringerne. Det gik rigtig godt og vi har haft en rigtig god weekend”, lyder det fra Ulrik Meyer Nielsen. 

Bogense kom på anden pladsen lige efter BANDHOLM som sejrede endnu en gang. 1 stævne i Frederikshavn vandt de også. Holdte følte sig på intet tidspunkt sikker på sejren og Peter Ammundsen fortæller: ”Vi fik en rigtig godt start på stævnet lørdag. Alting spillede for os. Perfekte starter og resten af besætningen kæmpede. Søndag var det som om at alt vores fart var væk, og den lette vind gjorde det svært at udfører den taktik vi ellers havde planlagt.”. Til trods for udfordringerne holdte holdet sejren og endte øverst på podiet.

De unge på podiet

Det er første gang at et YOUNGSTERS hold kommer på podiet i den tid at YOUNGSTERS har sejlet i 2. division. På en flot 3.plads kom det ene af de to YOUNGSTERS hold, hvor Emil Kjær fra YOUNGSTERS-holdet siger ”det har været fedt at være med og vi er klar på mere, det er jo mega sjovt”, og der er ingen tvivl om at holdet klarede både det lette men også udfordrende vejr ligeså godt som mange af de mere erfarende besætninger. Sejlerne kommer fra og kender hinanden fra matche-race og har også sejlet både J/70 og J/80 tidligere. Holdet bestod af

Høj adrenalin og vejret var meget udfordrende

Den eneste klub der havde slået Bandholm efter lørdagens sejlads var Thurø. Fulde af forhåbning gik de efter en podieplads til dette andet stævne. Det holdte dog ikke helt i søndagens vejr, Morten Lohse forklarer om lørdagens sejladser og hvorfor de ikke endte på podiet, ”Vi sejlede godt lørdag i den friske vind og banerne var til vores fordel. Der var mange tætte sejladser, virkelig meget adrenalin. I dag var der lidt mere lotto i det! Vi lå to’er i går og det var vores rutine til ret – ja halvgammel om man vil – der gjorde det, mens vi i dag er lidt forfulgt af uheld og svigende vind”.

Det sociale gør det til det bedste

Thurø tager trods den lidt skuffede placering hjem med et smil. ”Det sociale er helt specielt ved dette koncept, og det er vi vilde med og vi får snakket om en masse forskellige ting med de andre besætninger samtidig med at vi sejler konstant. Vi snakker meget om trim med de andre på molen og mens vi venter i bådene. Vi får et kæmpe boost af at snakke trim og andre ting med de andre”, lyder det fra Thurø PIRATS.

Næste gang der sejles Sejlsportsligaen er det i Skovshoved.

 

FLERE NYHEDER