Chia Pirates fra Sønderborg tog sejren i E-Sejlsportsligaen

Da coronaen ramte Danmark og stævnerne blev aflyst på stribe startede Sejlsportsligaen et virtuelt univers, så sejlerne forsat kunne mødes og sejle. Første sæson af E-Sejlsportsligaen er nu veloverstået. 2 divisioner, mere end 5 stævner og et utroligt højt niveau på den virtuelle bane. Efter 5 stævnedage og en intens finale 5, var det CHIA Pirates fra Sønderborg der vandet første sæson.

Klubaktivitet trods corona

Der var opbakning fra landets klubhold til at starte ud med hele to divisioner da E-Sejlsportsligaen annoncerede at nu var der mulighed for sejladsaktiviteter, trods lock-down. Format var at bruge mest mulig fra den kendte Sejlsportsliga, tilpasset den virtuelle verden i spillet Virtuel Regatta Innshore. 

 

To divisioner, J/70’er som bådtype, 5 op- og nedrykkere og masser af korte og intense sejladser. Ligeledes var der undervejs LIVE speak og kommentering for at underholde publikum direkte fra Facebook.

 

Nye klubber på banen

Mange af de klubber som sejler i den vanlige Sejlsportsliga gæstede naturligvis også E-Sejlsportsligaen, men der var dog også nye klubber med, herunder: Aalborg, Skive, Vallensbæk, Præstø. Sidstnævnte satte sammen med Skive mange andre til vægs ved i de korte og intense sejladser, selvom de ikke er kendte i Sejlsportsligaens format.

 

Udskiftere undervejs

Ligesom i Sejlsportsligaen, var der to divisioner med 18 klubhold i hver. Klubberne har kunne skifte sejler fra stævne til stævne, og det har mange af klubberne gjort for også at udbrede e-sejlads i de lokale klubber. Sønderborg Pirates, KDY Sharks, Faaborg, Horsens, Bandholm Eagles, Hellerup Highfliers med flere var blandt de klubber som har udskiftet sejlere undervejs.

 

Al kommunikation med sejlerne har foregået via en kommunikationsplatform kaldet Discord, med skippermøde og hvor alle sejlere har lavet check-in. Arrangørerne har dermed kunne se hvilke sejlere der sejlede til hvilke stævner. 

5 stævner og en final 5  
De deltagende klubber blev i et indledende kvalifikationsstævne inddelt i to divisioner efter deres placering, Herefter var der kamp til hvert stævne i hver af de to divisioner. 

Stævnevindere                  1. division                                                2. division
1. stævne                           Roskilde Eagles                                         Dragør DS
2. stævne                           Skive Scorpions                                         Ho Bugt Herrings
3. stævne                           Chia Pirates                                               Dragør DS
4. stævne.                          Hellerup Highfliers.                                     Ho Bugt Herrings
5. stævne                           Chia Pirates                                               Dragør DS

SÆSONVINDER AF 1. DIVISION 2020 blev CHIA PIRATES fra Sønderborg Yacht Club, som også vandt 3. og 5. stævne. Finalen blev sejlet af Frederik Klakk Jeppesen.

 

Se alle resultaterne under rankings på sailranks.com her:

1. divisions resultater her.

2. divisions resultater her.
 

Taktik og fokus på starterne
Frederik Klakk Jeppesen fortæller efter sejren: ”Jeg var naturligvis spændt før finalestævnet gik i gang. Taktikken var først og fremmest at undgå kritiske fejl og straffe”. Der dømmes løbende i Virtual Regatta efter kapsejladsreglerne som man kender dem. Frederik fortsætter ”Mine starter gik for det meste rigtig fint og derefter sørgede jeg for at dække nærmest forfølgere godt af (KDY Sharks og Skive Scorpions)”.

 

Se eller gense sejladserne på Sejlsportsligaens Facebookside.

 

E-Sejlsportsligaen giver nu stafetten videre til Sejlsportsligaen som starter sæsonen i Aarhus d. 8.8.2020. 

 

Sejlsportsligaens sponsorer