Flere unge i J/70 - kom til opstartsmøde og hør mere

Hvordan får vi flere unge ind i det voksende danske J/70-miljø?.. KDY og Ligaforeningen inviterer til et opstartsmøde, der skal sætte ekstra skub i unge sejleres tilgang til J/70-sejlads og til Sejlsportsligaen. Mødet foregår i KDY's klubhus på Skovshoved Havn den 11. januar 2017.

Det danske J/70-miljø vokser hele tiden. I dag er der mere end 20 både fordelt blandt klubber rundt om i landet, dertil kommer Sejlsportsligaens syv både. For kort tid siden blev den danske klasseorganisation J/70 Class Denmark stiftet - og det første åbne nordiske mesterskab blev afviklet i september. 

Alt sammen er indikatorer på en rigtig god udvikling - og det kan blive endnu bedre. Ikke mindst, hvis endnu flere unge sejlere øjner mulighederne for at kaste sig over J/70-sejlads.

For at sætte ekstra blus på udviklingen inviterer Ligaforeningen og KDY til opstartsmøde onsdag den 11. januar 2017, kl. 19-21.

Mødet foregår i KDY's klubhus på Skovshoved Havn. ALLE, der har lyst til at høre nærmere - og måske selv har konkrete ideer og initiativer - er MEGET velkomne. Det gælder i høj grad også alle unge sejlere, der er nysgerrige på mulighederne for at komme i gang med J/70-sejlads.

Læs mere om opstartsmødet her 

Du tilmelder dig til mødet her 


Sejlsportsligaens sponsorer