Hvordan finansiere vi fremtiden?

De fleste sejlklubber mangler midler. Penge til at financiere de mange aktiviteter der er i en klub. Skift din el-leverandør og hjælp klubkassen med at vokse.

”Vi har aldrig manglet penge”. Det har du garanteret aldrig hørt nogen fra en sejlklub sige!

Der er rift om midlerne i sportens verden, også i sejlsport. Det kan være svært at finde finansiering til klubbens aktiviteter, og finde en indgang til lige præcis de kommercielle partnere, fonde, rigmænd eller andre indtægtskilder som klubberne kan leve af. Så, hvordan finansierer klubberne fremtidens sejlsport?

Medlemsindtægt kan ikke stå alene
Det er sjældent at medlemmernes kontingent og tilskud fra kommunen er nok til at dække klubbens behov. Og skal f.eks. ungdomsarbejdet ikke koste det hvide ud af øjnene for de unge sejlere, skal der eksterne midler til. Vil man sikre fremtidens finansiering til klubben, så der fortsat kan købes grej og tiltrække nye medlemmer, må man tænke i andre baner.

Nye veje
Et af de nyere eksempler, som for alvor rulles ud på den kommende Klubkonference er partnerskabet med Jysk Energi i samarbejde med Dansk Sejlunion. Et partnerskab der skal tilføre nye ressourcer til klubberne.

Jysk Energi er et elselskab fra Holstebro, der udover deres almindelig kerneydelse, også støtter sportsforeninger via et koncept kaldet ”Synergi-sponsor”. Jysk Energi giver et betragteligt tilskud til de klubber, hvis medlemmer vælger at skifte til dem som elselskab, og på den måde sikre klubben en indtægt mange år frem.

Klubben får penge, hvis du skifter el-leverandør
Skifter sejlklubbens medlemmer over til Jysk Energi som el-leverandør på privatadressen, får sejlklubben 200 kr. det første år, og efterfølgende 100 kr. om året – år efter år pr. medlem. Det hurtige regnestykke giver 15.000 kr. ved blot 100 medlemmer der skifter.

Et medlem kan godt tælle for flere, hvis de både skifter privatbolig, sommerhus og andet over til Jysk Energi – så er det kun 50-75 medlemmer der skal skifte, før der tikker 15.000 kr. ind på sejlklubbens konto – til nye lokaler, grej, medlemsgoder eller hvad klubben har brug for. De efterfølgende år hvor x antal medlemmer har skiftet, tikker der 100 kr. ind til klubben, uden at de skal røre en finger.

Sejlklubben kan selvfølgelig også skifte til Jysk Energi. Så hedder det en erhvervsaftale, og den kan fås på attraktive vilkår.

Hellerup Sejlklub giver 50 kr. til Sejlsportsligaen
Hellerup Sejlklub har taget tilbuddet om finansiering til sig, og laver nu videomateriale og uddeler flyers til medlemmerne for at få dem flyttet over, så klubben efterfølgende kan modtage kontante midler til at udvikle klubbens ungdomsarbejde.

Ligesom mange af landets sejlklubber er Sejlsportsligaen udfordret på nye indtægter og må tænkte nyt. Flere pakker, løsninger og koncepter er afprøvet, og der knokles videre.

For hvert medlem Hellerup Sejlklub aktiverer, får Sejlsportsligaen 50 kr. som går til fortsat at udvikle projekter som Youngsters og WOW.

Du kan give din klub en sikker økonomisk indtægt
Som klub, medlem eller privatperson kan du møde Jysk Energi på Klubkonferencen, opgive klubnavn og efterfølgende blive kontaktet af Kristian Andersen, Jysk Energis kontaktperson, der er tilstede på Klubkonferencen i Vingsted.

Læs også artiklen her på Bådmagasinet, læs her.

Sejlsportsligaens sponsorer