Invitation til nye klubber i Sejlsportsligaen 2016

Sejlsportsligaen indfører nedrykning fra 2. division efter 2015-sæsonen. Hvor mange klubber, der rykker ud, afhænger af interessen blandt klubber uden for ligaen. Nye klubber kan tilmelde sig fra nu og indtil 10. september.

Sejlsportsligaen består i dag af to divisioner med 18 klubber i hver. Allerede i dag er der op- og nedrykning mellem de to divisioner – og nu indfører Ligaforeningen og Dansk Sejlunion også nedrykning fra 2. division.

”Vi har tilkendegivelser fra et mindre antal klubber, der gerne vil med i Sejlsportsligaen. Den mulighed skal de naturligvis have. Derfor opfordrer vi nu alle interesserede klubber om at give sig til kende senest 10. september,” siger Peter Wolsing, projektleder for Sejlsportsligaen.

Følgende er besluttet...
Det præcise format for op- og nedrykning fra 2. division afhænger af interessen. Foreløbigt er følgende besluttet: 

Økonomi
Prisen for at deltage i ligaens 2. division er i år 9.500 kr. i deltagergebyr plus  500 kr. for medlemskab af Ligaforeningen (obligatorisk). Klubberne afholder selv udgifter til transport, indkvartering og forplejning i forbindelse med sæsonens fire ligastævner.   

Et evt. kvalifikationsstævne vil have et mindre, særskilt deltagergebyr (kr. 1000 i 2014).

Tilmelding
Sejlklubber, der gerne vil med i Sejlsportsligaens 2. division fra 2016 kan tilmelde sig ligadeltagelse/kvalifikation ved at sende en email til projektleder
Peter Wolsing, peter@sejlsport.dk

Sidste frist for tilmelding er 10. september 2015. 

 

Sejlsportsligaens sponsorer