Kvinderne og SKOVSERNE tog podiet

WOW og WOW WOW har i den grad vist hvordan 2. division skal klares. Med en seriøs føring efter 3 flight viste WOW hvorfor stod øverst på podiet sidst vi så holdet til WOW stævnet i Sundby sidste år. Blandt oprykkerne viser ungdommen igen storform og dominerer.

Med dyden i midten

10 kvinder, og så Skovserne fra Skovshoved – tog podiet til dette 4. stævne i Sejlsportsligaen. 

Der var ingen tvivl om at det var tæt, særligt fra 1. pladsen og ned. WOW sejlede en næsten sikker sejr hjem, men derefter lå holdene tæt. WOW WOW og SKOVSERNE endte da også a point efter de 30 races som der blev gennemført ud for Aarhus Internationale Sejlsportscenter. SKOVSERNE havde lige så mange prikker som WOW, men med et par mindre gode placeringer endte SKOVSERNE med et spring på 8 point op til 1. pladsen, som WOW med skipper Lotte Meldgaard vandt. 

 

Lotte Meldgaard nævnte blandt andet i sin takketale, at 10 kvinder (2 hold) af rene kvinder på podiet var til stor glæde for dem, og at det kunne de godt tænke sig at se mere i fremtiden. SKOVSERNE så nu heller ikke helt triste ud, blandt så mange kvinder, champagnesprøjt, god musik og et livligt sejlsportscenter i anledning Sailing Aarhus Week.

 

Efter lørdagens sejladser lignede det ellers at Syvstjernen STARS ville tage en podieplacering. Vinden vendte over natten, og ligeledes gjorde Syvstjernens disposition til at sejle sig frem i feltet. De endte på 6. plads, ligesom de også gjorde i Lynæs og Skovshoved. Tre 6. pladser på én sæson.

 

4. stævne endte således:
#1 WOW med 17 point
#2 SKOVSERNE med 25 point
#3 WOW WOW med 25 point

 

Oprykkerne er unge og ambitiøse

Som i de tidligere år er der 5 hold som tilbydes en plads i 1. division. Hverken WOW, WOW WOW, Youngsters I eller Youngsters II kan rykke op og det giver således plads til følgende 5 potentielle oprykkere:

-      SKOVSERNE

-      TEAM ROSKILDE

-      Sletten SAILING TEMA

-      Syvstjernen STARS

-      Taarbæk TIGERS

 

Sidstnævnte er nærmest kun lige kommet med i Sejlsportsligaen, før end de rykker op! Det er nok første gang at et så ungt hold er så hurtigt på vej mod 1. division. Taarbæk TIGERS var senest på podiet for 14 dage siden i Skive Sejlklub. De har snakket om 1. division, og nu er de allerede godt på vej – måske lidt hurtigere end forventet.

 

 

 

SKOVSERNE er tilbage på toppen

Vinderne af 2. division blev også fundet denne weekend. Her er et af de hold som vi har set helt i top tidligere. De lagde bevidst strategien lidt om, gæstede 2. division for en tid, men nu ser vi dem forhåbentlig tilbage i 1. division fra næste år, SKOVSERNE! Lige efter dem et af de yngre hold også har sejlet Youngsters tidligere og været on/off Sejlsportsligaen. I år kom Roskilde Sejlklub igen med og deres unge sejlere har gjort det godt. TEAM ROSKILDE tager en flot overalll 2. plads og sikre sig dermed også tilbuddet om en plads i 1. division. På 3. pladsen overall er Sletten som også har rykket lidt rundt på pladserne og sejlet med et ungt hold hele sæsonen. På 2.og 3. pladserne er det to af 2. divisions yngste besætninger, hvilket må siges at være noget af et ’statement’ for 2. division. Alderen er fladet markant og de er de yngre hold som dominiere. 

2. division, over all

#1 SKOVSERNE
#2 TEAM ROSKILDE
#3 Sletten SAILING TEAM

 

Women on water

For dem der endnu ikke har hørt om WOW, er det et initiativ mellem Sejlsportsliga og to dedikerede kvindelige sejlere. Det handler om at få flere kvinder på vandet. Det førte første år blandt andet et rent kvinde stævne med sig i Sundby Sejlforening sidste år. Konceptet havde så stor succes at billetterne blev revet væk og at der til dette års stævne har været en udvidelse på 3 hold og en endnu længere venteliste. WOW Copenhagen Regatta får i år hold fra Sverige, Portugal, Tyskland og Sverige - og Danmark selvfølgelig.


Se den fulde resultatliste her.

Sejlsportsligaens sponsorer