Nye medlemmer i bestyrelsen

marts 25, 2019

To nye medlemmer i Sejlsportsligaens bestyrelse

D. 23.3. var der Årsmøde i ‘Danmark Sejlsportsliga Forening’ og det blev afholdt før Dansk Sejlunions Generalforsamling kl. 10.00-11.30 i HUSET i Middelfart. 

Til mødte deltog 17 personer, herunder repræsentanter for flere af Sejlsportsligaens klubber. Referat af mødet er på vej og oploades her så hurtigt som muligt. 

Dagsordenen var som følger (dagsorden iflg. vedtægterne):

  1.     Valg af dirigent

  2.     Bestyrelsens beretning

  3.     Fremlæggelse og godkendelse af regnskab

  4.     Forelæggelse af budget til orientering

  5.     Valg af formand og bestyrelsesmedlem, jf. §5

  6.     Valg af suppleant, jf. §5 

  7.     Valg af revisor jf. §5

  8.     Indkomne forslag, jf. §7

  9.     Eventuelt

Udover atskulle redegøre for det forgangende år, skulle der også vælges ny formand samt nyt bestyrelsesmedlem. Redegørelsen fremgår af referatet.

Som ny formand havde siddende bestyrelse valgt at indstille, Jørgen Thorsell, som allerede sidder i bestyrelsen, og derfor blev der en plads til rådighed. Jørgen Thorsell blev enstemmigt valgt.
Hans post i bestyrelsen blev derfor ledig, og her havdesiddende bestyrelse valgt at indstille Thomas Hartvig til posten. Thomas blev enstemmigt valgt uden yderligere bemærkninger. 

Derudover blev der valgt ny revisor sit revisor suppleant, hhv. Aksel Sørensen (Kerteminde Sejlklub) Rasmus Knude (Hellerup Sejlsklub).

Vi glæder os til at arbejde samme med de nye medlemmer.

Sejlsportsligaen takker afgående formand Søren Trolle for arbejdet i de forgangen år. 

 

Læs mere om DS generalforsamling her.

 

 

FLERE NYHEDER