Sejlads med WOW-effekt

Et medaljespækket WOW-felt med danske stjerner, gæster fra udlandet, ren hygge og lokale initiativer er noget af det weekenden i Sundby byder på. WOW-effekten har ramt Amager og kvinder fra hele Europa gæster København i denne weekend!

Fællesskabet bliver dyrketpå kryds og tværs når de 21 kvindehold gæster Sundby Sejlforening, kun et stenkast fra byens puls og midtpunkt. Det er spektakulært i sejlsporten, at man kan opleve sejlsport og sejle så tæt på en storby. Alle kan komme forbi og opleve det bedste som sejlsporten kan tilbyde. 

 

WOW giver kaffen, og tilbyder en tur på vandet, hvor man kun er få meter fra at kunne se svedperlerne pible frem på panden, høre hvordan de råber frem mod topmærket og opleve protester og intense startprocedurer.

 

Venue er ’Det Maritime Ungdomshus’ som er bygget af den danske arkitekt Bjarke Ingels. Husets panoramaudsigt giver et imponerende overblik over sejladserne, og ’tagterrassen’ indbyder til at nyde det sidste af årets sommersolen samtidig med at man kan spise is, drikke kaffe og se sejlads.

 

Mød de stærkeste!
Feltet i weekenden er spækket med tidligere OL, VM, og EM-medaljetagere. Blandt de 21 hold er 14 danske, tyske, svenske og et hold fra Portugal, hvor næsten. Halvdelen af holdere har OL, VM eller EM-medaljer med i bagagen! Blandt holdene kan blandt andre nævnes: Henriette Kock, Sara Gunni, Maiken Schütt, Susanne Salminen, Susanne Ward, Trine Abrahamsen, Anne-Julie Schütt,  Trine Paludan og mange flere topsejlere.

 

Det som bliver afgørende i weekenden, er klart hvilket hold der bedst kan håndtere de til tider svære forhold som Øresund byder på. Lige nu ser det dog ud til at sejlerne får rent ’champagne-september-vejr” med høj sol og gode vindforhold.

 

 

Program for weekenden:

Lørdag                                                                            Søndag

1000              Åbning v. Plastik Change                          0900              Første sejlads

1100              Første sejlads                                           1200              Frokost fra food-truck

1200              Frokost fra food-truck                              1300              Kaffe, kage, soft-ice serveres

1300              Bæredygtig kaffe og andet lækkert         1530              Præmieceremoni 

1700              De sidste sejladser 

 

 

Sammen sikrer vi verdenshavene

Plastic Change, Netto og WOW er blandt dem, som er med til at sætte fokus på *WORLD CLEAN UP DAY” lørdag d. 21. september. Plastik-forurening er et stort anliggende for værter bag stævnet, og der vil dagen igennem være initiativer og aktiviteter der mindsker plastikforurening i verdenshavene. Herunder: bæredygtigt tøj fra Bambody, genanvendelige drikkeflasker, lokale råvarer, konkurrencer om plastik for tilskuere mm. 

 

Du kan også møde TEAM Plastik Change som deltager i stævnet. Holdet med tidligere OL sejler Susanne Salminen og medaljetagerne og søskendeparret Maiken Schütt og Anne-Julie Schütt.

 

FØLG STÆVNET VIA FACEBOOK WOMEN ON WATER eller https://www.facebook.com/sejlsportsligaen/

 

Sejlsportsligaens sponsorer