Struer Sejlklub ser frem til sæsonstart med 100 liga-sejlere

Nogle af de bedste sejlere i Danmark fra 36 forskellige klubber kommer til Struer for at dyste i 1. division den 20. – 21 maj og i 2. division den 27 og 28 maj

Struer Sejlklub er glade og stolte over at have fået lov til at stå for Sejlsportsligaens første stævne i 2017. 

Nogle af de bedste sejlere i danmark fra 36 forskellige klubber kommer til Struer for at dyste i 1. division den 20. – 21 maj og i 2. division den 27 og 28 maj.

I alt vil 72 til 100 sejlere vise deres færdigheder i højintens og dramatisk kapsejlads vise deres færdighede i bådtypen J 70 i vandet ud for Holstebro – Struer havn – så nær på land og havn at kapsejladserne kan opleves på ualmindelig tæt hold. 

- Sejladserne er således meget tilskuervenligt og der bliver virkeligt noget for tilskuerne at se på og forplejningen skulle også være i orden  så tilskuerne kan få en god forfriskning og noget til maven hvis der skulle være behov herfor. Hver sejlads forventes i blive på ca. 20 min og hurtigt besætningskift på vandet sikre at sejladser kommer hurtigt efter hinanden, forklarer stævneleder Otto G. Jensen fra Struer Sejlklub.

Opti-sejlads imens

Der vil ud over selve ligasejladserne også være arrangeret ungdomssejlads idet Struer Sejlklubs ungdomsafdeling vil afholde kapsejladser i Optimistjoller for aldersklassen 8 – 14 årige sejlere der vil vise deres kunnen på vandet. 

Disse sejladser afholdes i havnebassinet og vil således være endnu tættere på publikum – hvor børn og unge samt forældre kan se hvad børnene starter med når de begynder på sejlads i klubberne.

- Det er således at Struer Sejlklub håber på at rigtig mange mennesker vil komme til havnen i Struer og oplever sejlsporten på tætteste hold og få interesse for sejlsporten og få lyst til at dyrke den. Struer sejlklub vil føre alt få at styrke sejlsporten både lokalt men også på landsbasis og her er sejlsportsligaen et godt aktiv at se på og få stillet sin nysgerrighed, fortæller Otto G. Jensen.

Kom endelig til Holstebro – Struer Havn og oplev sejlsporten på tætteste hold i de to weekender, lyder opfordringen.

Foto: www.minbaad.dk

 

Sejlsportsligaens sponsorer