Frederikshavn sejrer efter intens finale i Thisted

august 25, 2016

Der er lagt op til en ægte guldduel mellem Frederikshavn og Hellerup, når sæsonens sidste ligastævne i 1. division sejles 16.-18. september i Skovshoved. 

De to klubber fra hver sin ende af landet ligger side om side med 50 point hver – hvorefter der er et hul på hele otte point ned til Kerteminde på tredjepladsen med 42 point.

Sæsonens tredje stævne sluttede søndag (28.8.) i Thisted med Frederikshavn som vinder – to point foran Faaborg og fire point foran Hellerup. 

Se eller gense FINAL 6 (sejladser starter ca. 30. min. inde)

Også Hadsund var med i slutspillet helt til sidste sejlads – mens Kerteminde, der førte stævnet efter både fredag og lørdag, mistede lidt momentum til allersidst. Hadsund sluttede på fjerdepladsen, mens Kerteminde blev nummer seks.

Aarhus leverede bedste FINAL 6-serie, hvilket rakte til en slutplacering som nummer fem.   

FLERE NYHEDER