Hvem tager guldet?

september 2, 2021

Det er i denne weekend d. 4.-5.9. at Sejlsportsligaens vindere skal findes, hvem kan på søndag få hængt guldet om halsen? Ingen ved det! En ting er sikkert, der sejles i Aarhus bugten, med Sailing Aarhus og Aarhus Internationale Sejlsportscenter som værter. Der vil udover intense sejladser tæt på molen, være SPEAK og underholdning på molen, og mulighed for at vinde fede præmier med LIGA-spillet. 

Stillingen lige nu

Det har været tidligere års vindere som har prydet podiet i år (naturligt nok). Enkelt hold har haft udskiftninger mens andre holder fast i den sikre trup. Herunder Hellerup Sejlklub (#3), Bandholm Sejlklub (#1), Roskilde Sejlklub (#2), Kongelig Dansk Yachtklub (#5) og Frederikshavn Sejlklub (6). 

Sønderborg Yachtklub (#5) er en af de klubber som har sejlet sig op i den samlede tabel, flere gange har holdet været tæt på podiet, men alligevel endt ude af top 3. Sejlklubben Neptun-Vejle er et stykke længere nede, men der er stadig et (spinkelt) håb for jyderne, hvis de andre hold ikke præsterer som de plejer. KAS endte sidste år på en #4 plads, men de har ikke holdt momentum i år og er lige nu på en 12. plads, og ude af medaljeræset.

Intet er sikkert, men et kig i krystalkuglen (egne relative udregninger) giver et par muligheder for hvem der kan vinde i år. Et godt sted er jo at starte i top 5. 

Stilling efter 3. stævne er således:

#1 Bandholm, 6 point

#2 Roskilde, 8 point

#3 Hellerup, 13 point

#4 Sønderborg, 15 point

#5 KDY, 20 point

Vi har prøvet at finde ud af hvilken placering de forskellige hold skal på, for at komme på podiet. Dette vil naturligvis være mere konkret allerede efter første sejlads lørdag.

Skal Bandholm vinde guldet, kræver det selvsagt at de ikke skal slutte mere end 2 point bag Roskilde, 7 point bag Hellerup, 9 point bag Sønderborg. Men, hermed kan man også sige at alle klubholdene med 27 point (6 point + 21 point) eller derover at vinde, og alle over 34 (13+21) at komme i Top 3. 

Det betyder, at tager man overstående med et gran salt og lidt ‘relativ’ beregning, så er det lige nu alle i Top 8 der kæmper om 1. pladsen. Det vil dog kræve at alle top 7 hold, vender bøtten på hovedet og sejler sig selv helt i sækken, allerede fra første start lørdag. Men intet er sikkert, og det hele afgøres i weekenden i Aarhus. 

Er du forvirret, så kan du selv tjekke stillingen ud her: https://danishleague2021.sapsailing.com/gwt/Home.html#/series/:leaderboardGroupId=879a6f0b-6ca9-4aa9-a70c-aecbbbfc703e

FLERE NYHEDER