Ønsker I nyt liv i klubben og flere af jeres sejlere? Kan du svare ja til spørgsmålet her, så vil det være en rigtig god ide at læse med herunder for der er godt nyt.
Sailing Innovation Lab inviterer nemlig – sammen med forgangsklubberne i J/70-miljøet til ‘Inspirations-dag’, hvor man kan høre hvordan J/70’eren kan finansiers, aktiveres af flere målgrupper, og ikke mindst, ja så kan man prøve båden. Mød ildsjælene og folkene bag ‘ Sailing Innovation Lab’ i Aarhus d. 6. marts 2022.
SE INVITATIONEN VED AT KLIKKE HER
Plads til flere gode historier
Der er mange succeshistorier om klubber der har oplevet fremgang i medlemstallene, aktivere nye målgrupper, fastholde deres unge sejlere eller få de ældste med på vandet igen. Men der er plads til flere af de gode historier, og derfor inviteres interesserede i J/70’erne nu med til inspirationsdag i Aarhus.
Aarhus er netop en af de byer der har formået at få masser af nye medlemmer, efter de investerede i deres første J/70’er. Det vil bl.a. Peter Warrer komme og fortælle om d. 6. marts.
Prøv en J/70’er gratis
J/70’eren tager på ‘Danmarks tour’ i bedste stil som mange af landets (andre) popstjerner, men programmet er pakket. Den gratis prøvebåd, kan forsat bookes ved at tage fat i Rasmus Slabiak på Rasmus’ mail her.
Rasmus Slabiak, fortæller “Lige nu er der så meget efterspørgsel at man skal hen i efteråret før der er ledige tider til at låne Sejlsportsligaens udlånsbåde. Det er rigtig dejligt at så mange ringer og vil låne vores både og vi arbejder på at nedbringe tiden klubben må vente på at prøve”.
Tilmelding kan gøre til Nynne, på Nynne@sejlsportsligaen.dk eller 2856 5180. Der vil være forplejning undervejs. Medbring selv sejlertøj.