Efter en hæsblæsende sæsonstart i KAS, planer Sejlsportsligaen nu videre mod Aalborg, hvor årets 2. stævne skal afvikles. Midt i byen, i hertet af Aalborg. 2. division sejler som optakt til 1. division. Dagene i mellem er der tværkommunale aktiviteter, bl.a. skolesejlads, events for det lokale erhvervsliv.
Skolesejlads for hele Aalborg
Dagene før og efter ligastævnerne bruges bådene flittigt. De 7 både fra Sejlsportsligaen er booket af arrangørklubberne; Sejlklubben Limfjorden, Hals Bådelaug og Aalborg Sejlklub, hvor de bruges til at afvikle skolesejlads for kommunes borgere. Der er fokus på de unge sejlere og de mange skoler i kommunen. Skolesejladserne blev prøvet som et forsøg sidste år under Sejlsportsligaens besøg, som et tværkommunalt initiativ mellem kommunen og sejlklubberne. Det var en stor succes, og alt fra idrætsefterskole til specialklasser deltog.
Det var så stor en succes sidste år, så sejladserne i år var udsolgt efter en time. Det er primært 6. og 7. klasse der har vært på vandet, og de seneste dage har 150 elever været på vandet. Hvornår det bliver en permanent del af skoleskemaet må tiden vise.
Sejlads i midtbyen i Aalborg
2. division får som de første lov til at prøve at sejle i hjertet af Aalborg, få hundrede meter fra den berømt (og berygtede) Jomfru Anegade. De sejler som optakt til den store DM-uge, som 1. division er en del af. DM-ugen er Danmarksmesterskabet for hele idræts Danmark og mere end 180 danmarksmestre skal kåres d. 25.-16. juni.
Sejladserne foregår d. 18.-19. juni foran Musikkens Hus, hvor hele Sejlsportsligaens venue også vil være opsat. Der er mulighed for at følge med på molen, LIVE speak og der er mulighed for at heppe på et af de mange hjemmebanehold som sejler med. Udover de faste hold i 2. division som bl.a. tæller et nyt hold fra Aalborg Sejlklub, deltager et Youngsters-hold og et Wow-hold fra Sejlklubben Limfjorden også.
Hjemmebaneholdet ligger bedst
Sidste stævnevinder, Wildcard holdet fra Nivå, deltager ikke til dette 2. stævne, men det gør til gengæld holdet fra Aalborg Sejlklub, som lige nu ligger bedst placeret efter første stævne i KAS. Det bliver spændende om de lokale helte kan holde kursen, og finde vejen til podiet igen.
Første start går lørdag kl. 10.00, og kan følges via SAP via dette link.
Følg med via Sejlsportsligaens Facebook side her.