Den korte opsummering
2. stævne ud af årets fire ligastævner begynder denne lørdag i Skovshoved med KDY som medvært. Stillingen er lidt overraskende ikke med Frederikshavn SEAHAWKS øverst, men de yngre sejlere fra Kaløvig COBRAS. COBRAS som siden 2018 har planet derud ad både nationalt og internationalt. Til 1. stævne i Lynæs kom også et helt nyt hold i top 3, hvilket giver lidt spænding i ligaens resultater.
Selv de bedste bliver slået
Sønderborg Pirates stod på podiet for første gang i Sejlsportsligaens historie og det forventes at holdet spiller videre med musklerne til weekendens sejladser. Rasmus Lumbye er dog stadig nervøs frem mod weekenden.
– Det gik exceptionelt godt til det første ligastævne, og vores målsætning er stadig at ende i midten af feltet. Vi er klar over, at det er et hårdt felt vi er oppe i mod – man kan sagtens blive slået selvom man sejler godt. Vejret ser lidt anderledes ud end til stævnet i Lynæs men det regner vi ikke med får afgørende betydning, da vi godt kan navigere i et bredt vindspektrum, lyder det fra den 19 årige sejler fra Sønderborg, der repræsentere Chia PIRATES.
100 meter løb
Faaborg FALCONS er en af de klubber som bruger Sejlsportsligaen aktivt, både på sociale medier med egen FB-side men også i klubben til synliggøre partnere og ’de gode historier’. Men hvad er det præcis FALCONS er så vilde med, Anders Kongstad fortæller.
– sejladserne svarer til et 100 meterløb, hvor man giver ALT hvad man har i sig, og hvor de mindste fejl straffes ubeskrivelig hårdt. Følelserne sidder uden på tøjet og det er alt sammen med til at skabe en unik oplevelse. Det er unikt for sejlerne og publikum der kan opleve sejladserne på tætteste hold. Men vigtigst er nok at ligaen er perspektivrigt og nytænkende initiativ, og med til at rykke danske sejlsport i den rigtig retning”. FALCONS ligger lige nu nr. 12 (med 12 point) efter 1. stævne i Lynæs.
Vi skal udvikle os
Startende på det sjette år, er det tydeligt at Sejlsportsligaen virker. Nytænkende og innovativ er ord som gerne fortsat skulle gennemsyre konceptet. Nye værtsbyer, der vil vise deres unikke område frem for Sejlerdanmark, kommer stadig til, og der er igen nye hold i 2. division. Vil man som klub sejle med i Sejlsportsligaen, skal man efter reglerne starte i 2. division.
Derfor vil stævnet i Skovshoved vil også blive brugt til at ’stoppe op’ og tænke over, hvordan man forsat kan udvikle verdens bedste Sejlsportsliga. Sejlerne er primus motor og er dem, der skal bidrage med input til ’idebanken’, og så er det op til Sejlsportsligaen at realisere ambitionerne og ideerne.
LÆS mere her.