Sejlerne er så småt begyndt at komme tilbage fra ferie, og det betyder at næste og 3. stævne i Sejlsportsligaen snart starter. Denne gang en ny lokation, den flotte havn i Egernsund, Marina Minde. Det er først 2. division der skal prøve de nye forhold ad.
Søløverne starter som værter
Det er Flensborg Yacht Club, der er værter ved dette stævne, og en ting de har oplevet med Sejlsportsligaen, er tættere sammenhold. Derfor er de også glade for dette weekends værtskab.
Formand Kay Kay von Eitzen, fortæller hvordan at klubbens engagement bygger meget på at skabe sammenhold for klubbens medlemmer og netop det er også med til at bakke op om deres deltagelse og værtskab for Sejlsportsligaen. Kay har været formand i mange år, og været med til at skabe forskellige aktiviteter for deres medlemmer, hvoraf J/70 aktiviteter er en af dem.
Kay kommer og åbne stævnet d. 10. august, kl. 09.00 til skippermøde.
Flensborg Yacht Clubs eget hold, Søløverne sejler i dette års 2. division, og hjemmebaneholdet ser frem til at sejle på hjemmebane. De er lige nu placeret som nr. 15 i den samlede stilling. Starten går lørdag kl. 10.00.
Marina Minde som ny lokation
Området og værtskabet er helt unikt, havnen er privatejet og ligger ved Flensborg Fjord og denne gang er der tre klubber som værter. Det bliver på den måde et delt værtskab, hvor tre de tre nærliggende klubber står for at stille frivillige, dommerbåd og anden grej til rådighed. Dertil er det Sejlsportsligaens hovedsponsor X-Yachts egen havn og mængden af X-både er imponerende.
Der er god grund til at komme forbi Marina Minde denne weekend og opleve Sejlsportsligaens 2. division dyste.
Se den aktuelle rangliste liste her.
Se flightskema for sejladserne her.
Følg med i weekendens sejladser på Facebook lige her.