Sletten som værter for YOUNGSTERS UNGDOMSLIGASTÆVNE

juni 25, 2020

Ungdomshold fra hele landet

Der forventes at op til 18 ungdomsbesætninger fra hele landet deltager i stævnet, hvor man kan sejle enten 4 eller 5 besætningsmedlemmer og mix af køn. Det er op til hvert enkelt hold at sammensætte besætningen og hvilken klub man kan repræsentere.

Ungdomsligastævnet vil på mange måder tage det bedste frasammenholdt med aktiviteter som de unge selv har foreslået, bl.a. en aften-clinic om fredagen før stævnet med fokus på reglerne. 

Ann-Marie Mohr fra Youngsters fortæller om ambitionen med stævnet ” Det bliver så fedt at se de unge dyste mod hinanden på vandet, den klubånd og team-spirit vi kender fra Sejlsportsligastævnerne, tror jeg vil komme til fuldt udtryk blandt de unge. Vi glæder os rigtig meget til at starte denne nye tradition med et tilbagevendende Ungdomsligastævne op i Danmark. Mange unge har taget godt imod ligaen og der er rift om pladserne til 2. divisionsstævnerne – nu vil vi have endnu flere unge ombord”.

 

Tilmeld jer her. 

Værter med fokus på ungdomsarbejdet

Arrangør og værtsklub Sletten Bådeklub har i mange år arbejdet intens med deres ungdomsarbejde, og det har blandet andet mundet ud i at investere i en moderne J/70’er, et af de yngste hol di 1. division i sidste sæson og nu også stævneærter for landets mange unge sejlere.

 

Der er stor opbakning til stævnet fra klubbens mange frivillige og de glæder sig en weekend med masser af sejlads og unge mennesker.

Formand Eva Hofman-Bang siger ”Det bliver fantastisk at få det allerførste ungdomsligastævne til Sletten. Siden vi fik vores J70’er for to år siden, har det været målet at stille et rent ungdomshold til Sejlsportsligaen. Det er lykkedes, og i år sejler de i ligaens første division. Vi vil gerne være med til at udbrede glæden ved at sejle til mange unge mennesker, og vi ser frem til spændende og spektakulære sejladser ud for Sletten i august”.

 

Der tages forbehold for den igangværende corona-situation og der vil være skærpede forhold samt fuld refususion af deltagergebyr hvis myndighedernes vejledning ændres.

 

Læs mere om Youngsters på vores hjemmesidewww.sejlsportsligaen.dk/youngsters

 

 

FLERE NYHEDER