Sundby WOW stævnet – netværk og sejlads!

september 15, 2021

Lørdag går starten i Sundby, og der er igen lagt op til en weekend i kvindernes tegn. 18 kvindehold, fra ind og udland deltager og konkurrencen kunne godt blive hård. Både sidste års vinder WOW Hellerup, podie-pladserne fra Sejlsportsligaen #happymoms og TEAMSALT stiller til start. Der er løbende holdpræsentation på WOW’s Facebooks side. 

Stævneværterne er klar, der er lagt op til et stævne med gang i den, masser af timer på vandet og sjov på land.

WOW-stævnet favner bredt og der er plads til alle sejlere. Holdene repræsenterer unge som erfarne, der alle tager kampen op på vandet når starten først går lørdag foran Det Maritime Ungdomshus. Der er ingen krav til erfaring med sejllads og format for at være med, og der kommer både erfarende og mindre erfarende som kan lærer en hel masse af hinanden. En ting er sejlads, WOW deltagerne kommer i høj grad også for at netværk’e på land. 

Netværk på vand

Det Blå Danmark som er en af stævnets partnere og vil bl.a. hjælpe med at netværk på land. De kommer med kaffe tuk-tuk til alle sejlerne, uddeler merchandise hen over en snak med sejlerne og deres ambassadører. Det Blå Danmark formidler information om uddannelse, jobs mm til forældrene, som WOW jo også er. 

Anne Riisager, Det Blå Danmark, fortæller om samarbejdet med WOW at “som branche vil vi rigtig gerne give forældrene et indblik i de maritime uddannelsesmuligheder. Det får vi mulighed for ved at deltage i et arrangement som dette. Her kommer vi i selskab med en masse mødre og vi håber at kunne åbne deres øjne for, at Det Blå Danmark kunne være en interessant mulighed, når de selv får lov til at møde vores unge ambassadører til WOW-stævnet”.

Hvis du er interesseret i at høre mere om Det Blå Danmark, så kom forbi lørdag d. 18.9.21 i Sundby Sejlforening mellem kl. 12-15.00 hvor der serveres lækker kaffe.

Hvad siger sejlerne?

Et af de hold som stiller til start, er TEAM SALT. De dygtige sejlere fra Aarhus, der udfordrede YOUNGSTERS 1 i Sejlsportsligaens sidste stævne for 2. division i år og tilmed vandt og tog 1. pladsen til stævnet. Til stævnet i Aarhus, hvor #happymoms fra KDY også kom på podiet, som er et de andre hold der også kommer til Sundby. 

Her er hvad TEAM SALT ser mest frem til: “Efter en tid med en masse aflyste stævner glæder vi os til at konkurrere mod andre klubber igen, med en masse sejlads og små gode infights

Der er ingen tvivl om at der bliver kamp til stregen. Vil du se med, så kom til Sundby Sejlforening i weekenden d. 18.-19.9 og se det hele på tætteste hold.

Women’s SAILING Champions League

Det hold som klarer sig bedst til WOW-eventen i Sundby vinder en plads til Women’s SAILING Champions League, som bliver afholdt i Cascais, Portugal d. 15. – 17. oktober 2021 og hvor de kommer til at sejle imod kvinde hold fra hele verden. Et stort stævne der. trækker overskrifter i både ind-og udland, så der er bestemt noget at kæmpe for.

Vil du se hvem der ellers stiller til start, så følg med via Facebook, hvor der er løbende hold præsentation: https://www.facebook.com/WomenOnWater.WoW

FLERE NYHEDER