X-Yachts STAR MEETING. Den ultimative sejlerfest  – fra Rindom til WOW

september 22, 2022

Den store klassefest i dansk sejlsport med OL, VM og DM mestrer til start, løber af stablen nu på lørdag d. 24.9. LIVE speak med Bo Hasseriis og Susanne Salminen. Der er lagt op til et brag af en fest på Skovshoved Havn, når X-Yachts og Sejlsportsligaen sammen med Skovshoved Sejlklub åbner X-Yachts Star Meeting, lørdag kl. 10.00.

Toppen mødes i lørdag i et brag

Tanken om at samle landets topsejlere til et brag af en fest, kulminerer på lørdag. Hvis ikke på vandet, så i klubhuset om aftenen. De mange måneders forberedelser og kalender match skal vise sit værd, når verdensklassen i dansk sejlsport kogt ned til 18 hold, starter lørdag kl. 10.00 på Skovshoved Havn.

Deltagerlisten gør at selv tilskuerne skal tidligt op for at følge med. De seneste uger, har et ene storhold efter det andet holdt trofæer og pokaler over hovedet, og hvis ikke i år, så året før og året for det …Americas Cup, OL, VM, DM – og alt andet. Det er dem som stiller til start. Det er vinderne og deres besætninger, der er formlen af års X- Yachts Star Meeting.

Det er anden gang at stævnet løber af stablen, hvor sidste års vinder Jonas Warrer, Kirketerp og Precht vandt fik trofæet. 

OL guldvinder Anne-Marie Rindom skal sammen med et stærk kvindehold med andre OL sejlere bl.a. møde tidligere Americas Cup sejler Sten Mohr, storbådsstrateg Jesper Radich, de Danmarksmestrene fra KDY, den unge superstjerne Jeppe Borch og de ny kårne kvinde DS DM WOW vinderne Team Salt – vi kunne blive ved ned af listen med de 18 stjernehold.

Der er al mulig god grund til at komme tidligt op lørdag morgen, og sætte kursen mod molen.

Det kulminerer på molen

Der vil blive kæmpet om at vinde – udover titlen er førstepræmien særdeles attraktiv!

X-Yachts donerer en uges cruise i det græske øhav på en X 4,6 – til en værdi af 38.000 kr. så der er noget at kæmpe om.

Med målgang tæt på land, vil det blive mere end almindeligt intens at følge dagens sejladser, og holdt godt i hånd med Bo og Sus ved mikrofonerne, kan man forvente at der vil være noget for alle. Selv de små (og store) kan holde varmen med lidt kakao og popcorn.

Vi har spurgt de nykårede DS DM WOW vinderne, hvad deres forventninger er frem mod stævnet: Line Just, fra Aarhus Sejlklub fortæller ” Vi ser frem til en rigtig sjov, og ikke mindst festlig dag. Vi ved om nogen at alt kan ske i ligasejlads (korte intense sejladser, red.) og vi glæder og meget til at sejle i et super skarpt felt. Vi vil selvfølgelig gøre vores bedste, og rammer vi det niveau vi havde til ligastævnet i Svendborg, så kan det blive rigtig godt. Vi vigtigst af alt, så kommer vi får at have det sjovt, så længe vi holder de gode takter vi har for tiden, så er vi mega glade og stolte”.

FØLG med på Sejlsportsligaens FB side, Instagram – eller endnu bedre, mød op på Skovshoved Havn fra kl. 10.00.

FLERE NYHEDER